nyborgungdomsraad.dk

Ungepriserne 2022

I 2022 kunne ungdomsrådet for første gang uddele de to ungepriser. Et panel bestående af 2 politikere fra Kultur og fritidsudvalget og 3 medlemmer fra ungdomsrådets bestyrelse mødtes for at udvælge modtagerene af de to priser. Det var et enigt panel der fandt frem til hvem der skulle modtage dem. Der var flere kandidater til hver pris, og alle var i den grad værdige modtagere.

Modtagere af de to ungepriser i 2022 var:

Christoffer Santos modtog Ungeprisen 2022, for hans arbejde i at få bedre skaterforhold i kommunen. Det var desuden Christoffer der var med til at skaffe en skaterbane ved Nyborg Hallen i første omgang. Panelet håber at denne pris vil være med til at Christoffer vil fortsætte sit arbejde i at få nye faciliteter til skaterne.

SIND Ungdom Nyborg modtog Unge Frivillighedsprisen, for deres arbejde for sårbare unge i kommunen. I denne tid efter Corona er deres arbejde bare ekstra vigtigt. De gør en fantastisk arbejde, og de fortjener helt klart at blive hyldet for det de gør.